onsdag den 13. juli 2011

3 i rap




Det er jo skønt at der er så mange vilde blomster ude i haven. Og skal jeg nå at få dem med her på bloggen inden de afblomstrer og inden jeg tager tilbage til Kbh, skal der lidt mere knald p liggehønen.
Så her kommer tre i rap:
Lægeoksetunge (Anchusa officinalis L.). Også en klasikker fra barndommen, hvor vi plukkede dem i grøften på Gartnervænget. Der er en kæmpe klase der fylder et stort område af plænen foran terrassen. Smuk er den, og den tiltrækker en herlig masse bier og andre insekter. Den har blomstret hele juni og er nu ved at være færdig for i år.

Den næste er en tilbagevendende favorit. Det viser sig så også ved nærlæsning, at den er flerårig. Hvilket kan forklare en del. Den ligner lidt en tidsel uden torne, og har de smukkeste store kurveblomster. Almindelig knopurt (Centaurea jacea L.) hedder den. Den vokser ved den lille høj til venstre for indkørslen og er netop gået i blomst. at dømme efter antallet af knopper bliver den smukkere end nogensinde før

Den sidste af dagens blomster og også en af dem som vokser overalt, er smuk og tiltrækker insekter: Blåhat (Knautia arvensis (L.) Coult.). Her er et billede af den foran terrassen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar