onsdag den 24. juni 2009

Kartofler, tang og kompost/flis-vold

Lad os lige starte med en billede som Brian har taget med min nokia 6500 Slide. Af mine ærter.
Det står herefter lysende klart at det ikke er kameraet der er noget galt med og at mine fotografiske evner er begrænsede...


Tålmodighed er en dyd. En dyd af den slags jeg ikke besidder så vanvittig meget af, så jeg høstede mine kartofler i dag. Efter udbyttet at dømme, et par uger for tidligt. 15 gnallinge blev det til. De kunne lige gøre det ud for en gang snack, men heller ikke mere.
Der hvor der stod kartofler vil jeg nok så mere spinat eller salat.

Og så har forsøgt mig med tang i højbedet. Som dækken mellem planterne ligger der nu 4 meter opskyllet, tørret ålegræs som lugter lidt af våd hund. Men men men, hvad står man ikke igennem for at tilføre sine grøntsager ekstra mineraler. (Tang er som bekendt en glimrende kilde til eksemplevis jod, som den danske jord stort set ikke indeholder.)

Til sidst bevæger vi os lidt udenfor højbedet. Ned til den anden ende af haven hvor der engang stod 3 store fyretræer. Lidt for store faktisk, så nu står de der ikke mere. Til gengæld er haven piv-åben i det hjørne. Så vi har eksperimenteret med en kompost- og flisvold som forhåbentlig til efteråret vil være gavnlig at sætte nogle buske og træer i. Vi får se og fortsættelse følger.

1 kommentar:

  1. Haha. Nej tålmodighed har aldrig været en af dine dyder... Er ret misundelig over jeres have. Min bliver bare til ingenting. Måske jeg næste år skal skifte strategibøgerne ud med bøger om øko havebrug??

    SvarSlet